• Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

  • Kremasti

Kremasti

Kremasti er en lille og afslappet ferieby i den nordvestlige del af Rhodos, kun 12 km sydvest for Rhodos by og tæt på lufthavnen.

Det hyggelige centrum i Kremasti byder på et mindre udvalg af butikker, udendørs restauranter og caféer samt den flotte hvidvaskede kirke, Panagia Katholiki. En af de største kirker på Rhodos.

Kremasti er et mere stille alternativ til de nærliggende feriemetropoler Ialyssos og Ixia. Der er derfor relativt få hoteller, men et af dem er Pylea Beach, som ligger meget tæt på stranden.

Kremasti solsenge

Stranden i Kremasti
Kremasti har en lang stenstrand, der ligger i flotte omgivelser. Vandet er klart, men det bliver hurtigt dybt. Stranden er derfor ikke særlig børnevenlig.

Flere steder på stranden udlejes solsenge og parasoller. Den næsten konstante havbrise giver gode forhold til windsurfing og kitesurfing, men ellers er udbuddet af vandsportsaktiviteter begrænset.

Restauranter og natteliv
Udvalget af restauranter i Kremasti er tilstrækkeligt til en uges ferie, og ellers er der kort vej til de utallige restauranter i Ialyssos og Ixia.

Nattelivet er stille i Kremasti, hvilket de fleste gæster betragter som et plus. Der er dog kun en kort tur i taxa til barer, diskoteker og natklubber i Rhodos by.

Kremasti kitesurfing

Aktiviteter og seværdigheder
Vindforholdene er perfekte til wind- og kitesurfing i Kremasti. Udstyret kan lejes flere steder på stranden og erfarne surfere er klar til at lære dig op.

Bag Kremasti ligger bjerget Filerimos, hvor ruinerne af byens Akropolis ligger. Fra toppen af Filerimos er det muligt at se helt til Lindos på dage med klart vejr.

Kremasti kort
Som kortet viser ligger Kremasti by lidt under en kilometer fra stranden. Mod øst kommer de langt mere turistede feriebyer Ialyssos og Ixia. Mod vest ligger øens internationale lufthavn.