Feriebyen Kiotari ligger midt på østkysten af Rhodos, ca. 11 kilometer fra Lindos.
Det er en af de nyeste feriebyer på Rhodos og tilmed en af de flotteste. Byens centrum ligger langs den gennemgående vej, og her er der nogle butikker, restauranter og supermarkeder.
Apollo tilbyder et godt udvalg af hoteller i Kiotari, herunder all inclusive hotellet Mitsis Rodos Village, der er et meget populært familiehotel med masser af aktiviteter.
Stranden i Kiotari
Kiotari har en flot strand, som overvejende er dækket med sand. I vandkanten og på bunden af vandet er der dog en del småsten.
Stranden har alle de faciliteter, som gæsterne måtte efterspørge. Ikke mindst vandsportsaktiviteter, hvor der udover de motoriserede aktiviteter også er udlejning af windsurfingudstyr og havkajakker.
Ikke langt fra Kiotari ligger den dejlige Glystra strand, hvor atmosfæren er endnu mere afslappet end i Kiotari. Skal det være helt afslappet, så kan en tur til stranden i Gennadi anbefales.
Restauranter og natteliv
De fleste hotelgæster i Kiotari spiser på deres all-inclusive hoteller. Der er dog flere restauranter til de som ikke har all-inclusive eller som blot vil prøve en aften udenfor hotellet.
Nattelivet er stort set begrænset til hotellernes underholdning. Når natten falder på er der fred og ro i Kiotari.
Aktiviteter og seværdigheder
For turister i Kiotari er den mest oplagte udflugtsmulighed en tur til den gamle by i Lindos. Her er der flot arkitektur, blomster og små finurlige butikker. De som har mod på det, bør også tage trapperne op til det historiske Lindos akropolis, hvorfra der en enestående udsigt.
Har man lyst til en stor naturoplevelse, så kan en køretur sydpå til Prasonisi anbefales. Tag kamera og badetøj med, I får brug for begge dele.
Sunweb tilbyder fem dejlige hoteller i Kiotari, både store familiehoteller med mange aktiviteter og et 5-stjernet voksenhotel.
Kiotari kort
På kortet ses Kiotari, der strækker sig 2-3 km langs kysten. Zoomes kortet ud nogle gange, ses Lindos mod nordøst og Prasonisi nede på sydspidsen.