Kalithea

Kalithea

Kalithea ligger på østkysten af Rhodos, midt mellem Rhodos by og den livlige ferieby Faliraki.

Kalithea er mest af alt en samling af moderne resorthoteller, men der er dog også lidt by. Hotellerne ligger smukt omkranset af bjerge, kalkstensklipper og hyggelige havbugter. Et af de bedste hoteller (vores favorit i Kalithea) er det 4-stjernede Eden Roc Resort, som ligger lige ud til stranden.

Kalithea by

Omgivelserne er så flotte og unikke, at de er meget populære blandt modefotografer. Området omkring Kalithea har endda også været brugt til flere film, herunder klassikeren ‘Navarones kanoner’. Nogle få kilometer inde i landet ligger den charmerende lille by Koskinou, der har nogle få restauranter, cafeer og småbutikker. Koskinou har også en kirke med et interessant kirketårn.

Kalithea Rhodos

Stranden i Kalithea 
Stranden i Kalithea ligger i fantastiske omgivelser. Den er dækket af grovkornet sand og små sten. Der er mulighed for at leje solsenge og parasoller.

Vandet er krystalklart, og derfor er bugten meget populær blandt snorklere og dykkere. Disse har bl.a. mulighed for at undersøge de mange små huler i klipperne. Der tilbydes mange typer af vandsportsaktiviteter ved stranden.

Kalithea strand

Restauranter og natteliv
Udover hotellernes restauranter er der enkelte andre restauranter. Et langt større udvalg findes i Rhodos by og Faliraki, der begge ligger en kort taxitur væk.

Nattelivet i Kalithea er afslappet, der er dog enkelte barer. I Rhodos by, og måske især i Faliraki, er der et pulserende natteliv.

Kalithea restaurant

Aktiviteter og seværdigheder
Rhodos by byder på gode shoppingmuligheder og masser af seværdigheder, ikke mindst den gamle bydel. Det er nemt at komme dertil med bus eller taxi.

Den store vandpark i Faliraki er kun en lille taxatur væk fra Kalithea, og her er børnefamilierne næsten garanteret en fantastisk dag. For børnefamilierne byder Faliraki også på det lille legeland Luna Park. En mere stille dag er mulig ved det naturskønne område Kalithea Springs (billedet nedenfor), hvor kilderne siden antikkens tid har været kendt for at have terapeutiske kræfter.

Kalithea springs bugt

Kalithea kort
Kalithea er et langstrakt område langs kysten. Den mest centrale del ligger ved bugten/stranden nederst på kortet.