Ixia restaurant

Ixia

Feriebyen Ixia ligger ved Ialyssoskysten på nordvestkysten af Rhodos, kun ca. 6 km. fra Rhodos by og lige ved siden af den større ferieby Ialyssos.

Ixia har alt til familieferien, og så er der lidt mere stille end i nabobyerne. Et godt familiehotel er Hotel Rhodes Bay, der ligger lige ud til stranden og samtidig har store poolområder. Der er masser af faciliteter og gratis WiFi.

Ixia

Står den på romantisk parferie, så er Ialyssoskysten kendt for at have den flotteste solnedgang på Rhodos. I det hele taget er vejret generelt fantastisk.

Stranden i Ixia
Ixia har en flot lang strand, der flere steder er dækket af sand i områderne med solsenge, men i vandkanten og i vandet er der sten. Vandet har de flotteste blå og turkise nuancer.

Ixia strand

De geografiske forhold gør, at der blæser en næsten konstant vind på havet foran stranden. Det gør Ixia til et perfekt sted for windsurfere, men det er også muligt at prøve kræfter med andre vandsportsaktiviteter, og det er tilmed muligt at komme ud at dykke.

Er vinden og bølgerne for kraftige, så har de fleste hoteller store swimmingpool anlæg.

Restauranter og natteliv
Der er et stort udbud af restauranter i Ixia. Generelt er det god kvalitet til prisen, og menuerne er internationale. For traditionel græsk mad, så kan en kort tur til Ialyssos eller Rhodos by anbefales.

Om aftenen sørger flere barer for underholdningen. De som ønsker et vildere natteliv kan tage en taxa til Rhodos by, hvor endnu flere barer og diskoteker underholder natten lang.

Ixia hotel

Aktiviteter i Ixia
Trænger du til en lille pause fra solbadningen og vandsportsaktiviteterne, så kan slentre lidt rundt blandt de små turistbutikker i Ixia.

Vil du gerne opleve noget mere, så er der kun et kvarter med bus eller taxi til Rhodos by. Her kan du opleve den enestående gamle bydel med sine charmerende stræder, ringmure og korsridderpaladser. Eller du kan besøge den moderne bydel med shoppingcentre og smarte restauranter og caféer.

Ixia kort