Sommerfugldalen

Sommerfugledalen

Sommerfugledalen er en flot naturoplevelse for hele familien og en god adspredelse fra strandlivet. Navnet kommer fra de tusindvis af sommerfugle, der hvert år søger til den frodige dal for at parre sig. De tiltrækkes efter sigende af den fugtige luft og den søde saft, som stedets ambratræer afgiver.

Det er dog især én helt speciel art, som opholder sig i sommerfugledalen fra juni til september. Dens latinske navn er Euplagia quadripunctaria, mens dens danske navn meget passende er Rhodos-Bjørn. Den forholdsvis sjældne natsommerfugl kendes på sine mørke vinger med hvide striber. Når den folder vingerne ud kommer et flot rødt område med sorte prikker til syne.

Annonce: Se Apollos mange rejser til Rhodos. Apollo er specialist i det græske øhav.

Sommerfugledalen Rhodos

På turen rundt i den smukke dal kan det være svært at spotte sommerfuglene, som oftest sidder helt stille på træstammerne. For år tilbage var der mange som skræmte sommerfuglene, så de begyndte at flyve, men det er nu strengt forbudt. Sommerfuglene bruger nemlig alt for meget af deres sparsomme energi på at flyve, og der spekuleres i, at den megen larm har bidraget til den faldende bestand.

Der er dog fortsat mange Rhodos-Bjørne i sommerfugledalen, og uanset er det en dejlig tur rundt på de smalle stier med flotte træbroer, vandløb og små vandfald. Dalens ynde og stilhed kan især nydes tidligt på dagen inden de mange turistbusser kommer. Den anbefalede rute tager ca. en time.

Sommerfugledalen

Turen kan eventuelt afsluttes med et besøg på det lille museum, hvor gæsterne kan lære mere om sommerfuglene og det unikke økosystem i sommerfugledalen.

Praktisk information
Sommerfugledalen omtales ofte på sit engelske navn Valley of the Butterflies eller sit græske navn Petaloudes. Fra Rhodos by er der 30 km i bil, mens der er 20 km fra feriebyen Faliraki. Fra sidstnævnte afgår der dagligt turistbusser i sommermånederne.

Med Avis er det let at leje bil på Rhodos, og besøge sommerfugledalen og andre attraktioner.

Kort over Sommerfugledalen
Sommerfugledalen ses nederst i højre hjørne på kortet, ca. 5 km sydøst for landsbyen Theologos.